Gulvbrædder
Gulvbrædder, eller massive gulvplanker som de ofte kaldes, er høvlede og pløjede og bliver typisk fremstillet af nåletræer som fyr og gran. Hos Aalborg Gulvservice fører vi desuden også gulvplanker i løvtræssorter som eg, ask og merbau, da de er meget efterspurgte af vores kunder.
Fordele og ulemper ved massive gulvbrædder
En af de allerstørste fordele ved at vælge massive gulvbrædder er, at man får et gulv, som næsten er uopslideligt, da gulvet kan afslibes mange, mange gange. Derudover får man et gulv, som trækker naturen med helt ind i dit hjem, da det har en smuk overflade, hvor træets naturlige aftegninger er meget synlige. Hvis brædderne er monteret på strøer eller bjælker er massive gulvbrædder desuden meget velegnede til at føre varme- og elinstallationer gennem.
Massive gulvbrædder som er lagt på strøer, er desuden medvirkende til et godt indeklima, fordi de både optager og afgiver fugt til rummet. Et bræddegulv kan ydermere fås som både bærende eller ikke bærende gulv, hvilket giver mange muligheder for, hvor det kan lægges og massive gulvbrædder er utrolig smukke i de fleste hjem, og de er særligt velegnede til huse af ældre dato, som ikke har et fast underlag.
Ved at vælge et massivt trægulv får du, som sagt, naturen med helt ind i dit hjem, men netop fordi at træ er et naturligt materiale, vil det også ’arbejde’, dvs. at gulvet gennem hele sin meget lange levetid hele tiden vil udvide sig og trække sig sammen. Dette ses ved alle typer trægulv, men fænomenet er særligt udpræget ved massive gulve.
Hvis et gulv ikke er lagt helt korrekt, kan denne proces give mange problemer og hos Aalborg Gulvservice overvejer vi derfor altid nøje, hvordan vi lægger hver enkelt bræt, således at det færdige gulv har de optimale betingelser for at arbejde. Et massivt trægulv vil dog altid få revner, og vælger man derfor denne type gulv, er det vigtigt, at man accepterer dette som en del af gulvets charme og nyder, at man får et helt unikt gulv, hvor naturens skønhed virkelig får lov at komme til udtryk.